Lige nu går jeg på Odense Katedralskole på en naturvidenskabelig linje:
Jeg har i forvejen de to obligatoriske Dansk A og Historie A. Udover det er jeg på den linje som hedder Bioteknologi A (som er en sammenkobling af Biologi B og Kemi B) og Matematik A. Af 2. sproglige fag, har jeg Fransk A fordi det er fransk begynder, men fordi jeg har fransk på A, kan jeg ikke vælge et valgfag i 2-3g som andre kan. Så jeg har snakket med min studievejleder, og han har givet mig to forslag - da det kun er grundforløbet lige nu kan jeg stadig nå at ændre mine valg. Også har jeg her tre valg:
- Forsætte på min linje med Biotek, Mat og Fransk A (husk, Dansk og Historie er obligatorisk på STX, så jeg gider ikke nævne dem, da de ikke helt tæller, fordi alle har det samme).
- Fortsætte med Biotek og Mat på A, men tage Fransk begynder på B. Det er lige blevet lavet om, at man kan ændre sit begyndersprog til B, hvis man har brug for det i sin linje. Jeg vil gerne læse til astronomi, og det har vi på min skole som et valgfag, så jeg ville ikke kunne vælge det hvis jeg havde Fransk på A. Derfor kan jeg havde den mulighed, at blive på mit franskhold, men så bare stoppe efter 2g, og tager astronomi i stedet, hvorimod de andre fortsætter med Fransk A.
- Gøre som det ovenover, bare ikke astronomi, men i stedet vælge Engelsk A. Dvs: Biotek, Mat, Engelsk A. Jeg kan ikke opgradere mit Engelsk til A, fordi jeg går på den her linje som jeg nu går på. I stedet, kommer der senere hen, en chance for dem som gerne vil, at vælge engelsk på et A-niveau som valgfag. Lige nu har jeg engelsk på B, så når vi når til 3g tager jeg bare et ekstra år på et blandet hold.
Ting som jeg næsten er sikker på at jeg vil:
- Hvis jeg vil ind på farmaceutstudiet, så bliver jeg enten i Odense, eller også flytter jeg til København. Og som i ved, det er dyrt i København for en som først lige begynder at flytte. Så jeg har overvejet at tage et sabbatår efter gymnasiet, så jeg kan arbejde og få en masse penge.
- Hvis jeg vil læse til Astronom, vil jeg enten flytte til København eller til Århus. Jeg mener jeg læste om at man nemlig ikke kunne i Odense, så der er jeg nød til at flytte. Samme idé med at tage sabbatår for at tjene penge.
- Og hvis jeg vil læse Medicin bliver jeg enten i Odense ellers flytter jeg til København. Der er ingen grund til at flytte til Århus, nu da Odenses medicinstudie er ret godt - har jeg læst om.
Hvis jeg tager sabbatår:
Har jeg tænkt mig at gå til klaver og guitar imens jeg arbejder. Så har jeg tænkt mig at lære kinesisk som jeg har nævnt i bloggen. Udover det vil jeg også lære italiensk og spansk. Jeg har hørt det er bedst at starte med italiensk hvis man vil lære begge sprog.
Tror jeg skal læse lidt mere på www.ug.dk, jeg har glemt næsten alt. Gå ind på den hjemmeside, hvis i ikke kender den. Den er til meget hjælp.
Men smutter nu, synes jeg har skrevet ret meget. Hvis der er spørgsmål så spørg!
xoxo Tham
Hvad mener du, når du skriver, at du måske vil tage et ekstra år på et blandet hold? Betyder det, at du skal gå på gym i fire år så?
SvarSletNej, det betyder at jeg har Engelsk på B niveau sammen med min klasse i forvejen, men så får jeg ekstra timer engelsk, udover de timer med min klasse, så jeg får engelsk på A niveau.
SvarSletOg det er det jeg mener med et blandet hold - for det er for alle de elever som gerne vil have Engelsk på A som et valgfag. :)
Du har godt nok mange planer, og kan godt fortælle dig at det ikke er så let som du tror. Fransk på A er kun for at få det meste ud af det. Gymnasiet har valgt at man "skal" have fremmed sprog på A niveau, så du kan få det meste ud af det og lære alt det obligatoriske inden for Fransk. Hvis du så lige pludselig vælger at have det på B, er det fuldkommen dumt? Det er jo bare spildt og hvor meget fransk kan du så, efter to års undervisning?
SvarSletDerudover vil du lære spansk, kinesisk og italiensk? Hvorfor har du ikke bare valgt det, i stedet for fransk? Du har for mange planer og ønsker, som er svære at opnå. Det kræver utroligt meget, hvilket jeg forhåbentligt håber at du ved. Det er ikke bare let at lære et sprog på et/to år. Du kan måske lidt, men er det virkelig noget du for gavn af i fremtiden? Det er ikke fordi du kan flydende spansk, kinesisk, osv. bare fordi du har lært det på et år.
Og senere hen, hvorfor vælger du ikke nogle fag der har lidt med din uddannelse at gøre? Medmindre du allerede har.
Tag dig nogle faste valg. Dum dig nu ikke.
Fransk er et svært sprog, det ved jeg godt. Og hvis jeg kunne lave det om ville jeg også vælge Italiensk i stedet. Jeg har snakket med min studievejleder, og vi har fundet frem til at jeg kan tage et 2. fremmedsprog der er begynder på B. Så kan jeg enten skifte til Engelsk A som valgfag eller Astronomi C. Det her gør jeg grundlæggende så jeg har flere valgmuligheder senere hen. Jeg kan på ethvert tidspunkt supplere mine manglende fag, når jeg er færdig med 3g jo, hvis det er jeg så vælger at læse til Astronom i stedet for Farmaceut eller bare Medicin. Engelsk er sådan set godt uanset hvorhen jeg kommer.
SvarSletDet med sprogene. Jeg har altid haft en drøm om at flytte til Frankrig og bo. Faktisk bare flytte ud af Danmark og bo et eller andet sted i nogle år, bare for at opleve noget nyt. Livet er alt for kort, det her er kun min begyndelse, så jeg vil gerne prøve at få det meste ud af mit liv som muligt. Jeg vil ikke sidde her i Danmark i hele mit liv, og lave det samme hver eneste dag, og ved at jeg kan flere sprog, gør det bare det hele lettere for mig. Der er ingen af de her ting som jeg gør uden interesse eller grund.
Klaver og guitar - hvis man har kendt mig godt, ved man at jeg ville gå til dans og klaver siden jeg var en lille pige (3-5 år). Og det vil jeg stadig, men fordi jeg ikke må gå til dans for min mor, vil jeg gerne lære klaver og guitar i stedet.
Synes det er lidt for tidligt at jeg vælger nogle faste valg. Lige nu fokusere jeg mest på hvad jeg skal i gymnasiet. Jeg har stadig tid til at tænke over hvad jeg vil senere hen, men lige nu er det ikke det som er det mest vigtige. Mit mål er bare at få et højt gennemsnit, og komme videre med mit liv, samtid med at dyrke mine interesser jeg altid har haft, men bare aldrig helt har fået chancen til det.
- Hvis jeg kunne, ville jeg også starte til klaver nu, men jeg skal stå på ventelisten, og jeg ved slet ikke om jeg får tid til det i 2g når det er. :-)
Bare rolig, jeg har fået snakket med en masse om det, og har nogenlunde styr på det. Jeg ved godt det er svært at lærer sprog på så kort tid, men jeg har på intet tidspunkt sagt jeg ville nå at lære det hele flydende. Det er bare mine mål i livet. Som sagt, i mit sabbatår (hvis jeg tager det) vil jeg arbejde for at tjene penge ind som jeg efter sabbatåret kan bruge til en lejlighed i København. Jeg vil ikke have at min mor skal hjælpe mig med mine udgifter. Derfor tager det allerede en del tid. Derudover VED jeg at jeg vil starte til klaver og guitar. Så har jeg altid tid til at begyndte med at lære sprogene når jeg har tid. Det behøver ikke altsammen at læres på et år. Jeg kan også gøre det efter uni, så langt har jeg ikke tænkt. Alt jeg ved er, at jeg har nogle mål lige nu som jeg vil prøve at opnå senere hen.
Og som jeg har nævnt i indlægget, så er det her altså bare lige mine tanker for lige nu, og at de sagtens kan nå at ændre sig.
Men har altid haft noget for klaver, så det er no doubt at jeg starter til det så snart jeg har tid til det. Jeg er lærenem, kan godt lære at spille klaver på et år, nu da jeg alligevel lærer noder i gymnasiet (har musik som kunstnerisk fag).
- Ja, forklaringen blev ligeså lang som mit indlæg, sorry bout that...
SvarSlet